Hvad gør du lige med onkel Åge, der altid fortæller flade vittigheder og bliver lidt nærgående over for de unge damer, når han har fået lidt inden for vesten? Eller moster Ida, der er genert og ikke rigtig har lyst til at snakke med nogen? Hvor skal papfætteren sidde – og svigermor?
Det er slet ikke så nemt at lægge den rigtige bordplan, men så meget gladere bliver du, når det lykkes. Når alle gæsterne bare nyder hinandens selskab og har meget at tale sammen om.
Runde borde er et hit
I dag oplever vi i stigende grad, at den traditionelle opstilling af festbordet i en hestesko bliver afløst af flere runde borde. Det er der gode grunde til. Så kan alle ved bordet se hinanden, og det bliver nemmere at føre en samtale også med andre end lige herren eller damen til højre eller venstre for én.
Det er også nemmere for værterne at gruppere gæsterne sammen ved flere runde borde. Så kan man sætte folk sammen efter interesser, slægtskab eller andre parametre.
Drop parrene
Inden for borddækkerfaget tales om noget, man kalder “jysk bordsætning”. Det betyder, at par sidder ved siden af hinanden. Det er sikkert valgt, fordi man tidligere på landet i Jylland holdt virkelig store fester med mange deltagere – hele lokalområdet blev ofte inviteret til for eksempel et sølvbryllup. Så kunne det være rart at komme til at sidde ved siden af en, man kunne tale med.
I dag råder festarrangører ofte til, at den form for bordplan bliver droppet til fordel for, at man blander folk mere. Det har flere fordele i vore dage. For det første er der flere og flere singler, og det er nemmere at få bordplanen til at gå op, hvis man blander folk mere. Man undgår et “singlebord”, som tit kan være træls at komme til at sidde ved. For det andet afspejler en blandet bordplan mere de moderne familier, som ofte er sammenbragte.
