Der er mange ting, der skal tages højde for i forbindelse med bryllupsplanlægningen. Én af de vigtigste er bordplanen, som måske kan virke som en nem opgave, men det vokser sig hurtigt til et uoverskueligt puslespil. Se her, hvordan du sikrer, at bordplanen kommer til at sidde lige i skabet.
Når du skal udarbejde bordplanen til brylluppet, er der mange ting, du skal tage højde for. Det handler ikke udelukkende om, hvem der kender hinanden – der er også forskellige traditioner og hensyn, der skal tages højde for.
Herudover er der de praktiske forhold – hvilken bordopstilling passer til lokalet, og hvordan sikrer man, at alle har mulighed for at komme nemt til buffeten. Det er alt sammen væsentligt, og bordplanen er afgørende for, om festen bliver en succes.
Hvis du allerede nu er begyndt at tabe pusten, kan du ånde lettet op. Herunder finder du en række gode råd til, hvordan du stabler den helt rigtige bordplan på benene, så alle får en god og hyggelig aften, der går over i historiebøgerne.
Tag udgangspunkt i festens omgivelser
Du bør altid tage udgangspunkt i festens omgivelser, når du stabler bordplanen på benene. Hvis brylluppet bliver afholdt om sommeren, kan det være en idé at lave en løs bordplan, som udelukkende skal følges, indtil hovedmåltidet er fortæret.
Overvej at stille drikkelse, så alle nemt kan komme til, uden man skal bede om, at de andre gæster rejser sig. Det kan eksempelvis være en god idé at have et vinkøleskab til fri afbenyttelse, så I er sikre på, at vinen har den helt rigtige temperatur. Du kan se en oversigt over de bedste vinkøleskabe i test her.
Hvis festen foregår indenfor, kan det være en god idé at udarbejde en bordplan, som skal holdes gennem hele aftenen. Der opstår hurtigt en logistisk udfordring, hvis gæsterne selv kan vælge pladser, og det ender ofte med, at der opstår kaos.
Hvilke traditioner er der for bordplaner til bryllupper?
Der er mange traditioner for bryllupper, og det gælder også for bordplanen. Traditionelt set bliver brudeparret placeret for bordenden, hvor alle har udsyn til dem – om ikke andet, så hvis de vender sig om.
Brudeparrets forældre og nærmeste familie er placeret ved samme bord, men der kan være situationer, hvor denne opstilling ikke er hensigtsmæssig – eksempelvis hvis forældrene er blevet skilt, og der er kommet nye papforældre til.
I visse tilfælde har brudeparret blot lyst til at sidde med gode venner i stedet, og det er heldigvis tilladt. Selvom der er mange regler og traditioner for bordplaner til bryllupper, så er det heldigvis tilladt at bryde dem, hvis det er mere hensigtsmæssigt.