For de fleste af os går det ikke så nemt som i Grimms eventyr, hvor den unge skrædderlærling får et bord i svendegave, som straks bliver dækket med de lækreste sager, når blot han sagde “Bord, dæk dig!” til det. Vi må selv klare at få dækket bordet og sat den mad frem, som vi vil byde vore gæster på.
Inden maden skal på bordet, skal bordet dækkes. Før var der ganske bestemte regler, der skulle følges, og jo flottere en fest, der var tale om, jo mere imponerende skulle borddækningen være. Adelsfolk brillerede med figurer og stager af sølv og guld, når de skulle dupere folkene fra nabogodserne.
Også i dag gælder der regler og normer for borddækningen, som det kan være en god idé at kende lidt til.
Plads nok
For det første er det vigtigt, at du sørger for plads nok ved bordet. Der er ikke noget værre end at sidde så tæt, at man slår albuerne mod naboen eller ikke kan løfte glasset frit, uden at man støder ind i gæsten på nabopladsen. Sørg for, at der er mindst 60 cm mellem tallerkenerne og gerne 70, så har I god plads ved bordet.
Har du tallerkener til det, så brug en til dækketallerken. Det hører til den klassiske borddækning, for tidligere blev det opfattet som en fejl, hvis gæsterne sad uden en tallerken også mellem de enkelte retter.
Når du vælger dug, skal den afstemmes efter porcelænet. Har du spraglet og farvet porcelæn, skal dugen være enkel. Har du derimod hvidt ellers ensfarvet porcelæn, kan du godt sprælle lidt mere, når du vælger dug.
Bestik lægges sådan, at gæsterne starter med at tage det yderste, og så arbejder sig ind gennem bestikket i takt med, at retterne bliver serveret. Glas sættes sådan, at man starter med at drikke af det til højre og så går mod venstre i takt med, at maden serveres.
