Toastmasteren – en vigtig person
Vi skal ikke så mange år tilbage, før det var sjældent, at der var en toastmaster ved et dansk selskab. Bryllupper, runde fødselsdage og andre mærkedage blev fejret, uden at det var nødvendigt med en toastmaster til at holde styr på talerne, sangene og hvad der ellers måtte være af mere eller mindre muntre indslag i løbet af festen.
I dag er det anderledes. Der skal ikke meget fest til, før arrangørerne har lavet en aftale med den glade svoger, den gode ven eller en anden person, der godt kan lide at stå frem og tildele andre deres roller.
Toastmasteren er en vigtig person, hvis festen skal glide fornuftigt. Men han må ikke dominere festen. Han skal sørge for, at andre får holdt deres tale i den rigtige rækkefølge, men han skal ikke selv holde en tale hver gang og brillere med sine evner til at underholde. Toastmasteren skal være festens stabile holdepunkt, som skaber god stemning og får tingene til at glide godt og fornuftigt. Og frem for alt skal han være god til at give plads og rum til andre.
Ikke kun en mand
Han, skriver vi – uden at tænke over det, om toastmasteren. Men toastmasteren kan selvfølgelig også sagtens være en kvinde, der holder snor i festen med sikker hånd. Og da mange kvinder er trænet i at samle mange løse ender på én gang, vil de ofte udfylde toastmaster-rollen fremragende. Toastmasteren skal nemlig både have styr på talerækken, retternes serveringsgang ved bordet, musikken og værterne – det er slet ikke så nemt.
Historie
Pudsigt nok går toastmasterens historie helt tilbage til 1600-tallet, hvor bedemanden ofte var den, der udfyldte den funktion. Ordet bedemand kommer af “bydemand”, som var den person, der i de små byer og landområder blev brugt, når der skulle inviteres til fest, bryllup – eller begravelse.
I dag forbinder vi vist kun toastmasteren med de muntre fester, men tidligere havde han således en noget mere alsidig funktion.