Få gode råd til bordet

På Youtube kan du finde svar på mange ting. Du kan for eksempel på kanalen The Royal Butler finde et hav af små videoer, hvor du kan se, hvordan du skal dække det rigtige bord – hvad enten det er til en stor middag, morgenmaden i familiens skød eller frokosten med en vigtig forretningspartner.

På nogle af videoerne kan du se butleren gå rundt med hvide handsker, når tallerkener og sølvtøj skal lægges korrekt på den hvide dug. Der må ikke være fingeraftryk fra tjeneren på en sølvgaffel eller et glas af krystal, som du eller dine fornemme gæster skal bruge!

Er du imidlertid i den situation, at du hverken har tjener eller butler, men må gøre arbejdet selv, er der alligevel en masse gode ideer at hente i de små videoer. Alle kan nemlig godt lide at blive bænket ved et smukt dækket bord, så hent al den inspiration, du kan.

Ting ændres med tiden

Gennem historien har traditioner og skik vedrørende borddækning og bordskik ændret sig. Vi skal ikke mere end 100 år tilbage i tiden, før folk på landet rakte til det samme grødfad midt på bordet. I de fornemme huse har det naturligvis været helt anderledes, men helt op til nyere tid har maden for langt den største del af befolkningen været et spørgsmål om at blive mæt – ikke om nydelse. Så borddækning og bordskik var noget mere mere simpelt, end det er i dag.

Bestik er også først kommet til på et senere tidspunkt. I middelalderen spiste man med kniven – eller måske en ske. Gafler kendte vi ikke før i 1700-tallet.

Vi tager ofte nogle ting for givet og tænker, at sådan har det altid været. Men det gælder med alt, og således også med borddækning og bordskik, at sæder og skikke ændrer sig. Hvad der var god skik engang, kan vi i dag synes er uhøfligt eller forkert.